Fonde – behandling af kursreguleringer

Kursreguleringer i ikke-erhvervsdrivende fonde (såkaldte almenfonde) kan behandles efter 2 modeller, som udgangspunkt:

  • Metode 1: Værdipapirer, der er indskudt i fonden ved stiftelse og/eller senere arv/gave – hvor disse ikke indgår i uddelingspuljen (altså er disse bundne aktiver) måles til oprindelige indskuds-/kostpris og værdireguleres ikke løbende. Kursværdien af bundne aktiver og kursværdi af bunden egenkapital noteoplyses i fondens regnskab (Metoden indebære, at der ikke gennemføres løbende kursregulering – denne udtrykkes først ved realisation)
  • Metode 2: De ovenfor omfattede værdipapirer kursreguleres løbende – direkte på bundne aktiver med modpost på bunden egenkapital. Kursreguleringen indgår således ikke i resultatopgørelsen

Den anførte metode 1 anvendes stort set ikke i dag, da effekten er, at regnskabet ikke udtrykker en markedsværdi af bundne aktiver/formue – og denne derfor (særligt for ældre fonde) ikke giver et retvisende billede af fondens nutidige formueforhold, der kan danne afkast til uddeling. Metoden er et resultat af Civilstyrelsens regnskabsvejledning fra 1980’erne.

Udover de ovenfor anførte modeller, er der i dag flere almene fonde der anvender en metode med reference til regnskabslovens klasse B-bestemmelser. At anvende regnskabsloven som regnskabsgrundlag er tilladt, men ikke påbudt – da fondsloven ikke nævner regnskabsloven som en lovpligtig begrebsramme.

Anvendes regnskabslovens bestemmelser, defineres værdipapirer som udgangspunkt som dagsværdiaktiver – og måles derfor til kursværdien. Forskellen fra ovenstående metode 2 er, at kursreguleringen indregnes i resultatopgørelsen. Anvendes metoden, vil der være et særligt krav for almenfonde – der medføre at man via resultatdisponeringen skal overføre til/fra bunden formue den del af årets kursreguleringer (ej afkast) som kan henføres til bundne aktiver. Hvis man ikke foretager denne resultatdisponering, vil effekten være at mellemregning mellem bundne og disponible aktiver bliver opgjort forkert.

Der er set eksempler på, at denne mellemregning opgøres forkert – og afledt heraf fremstår disponible aktiver eksempelvis i ulige forhold til fondens indtægter – og fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) vil derfor kunne indskærpe eller ligefrem kræve, at uddelingerne forøges for at nedbringe disponible aktiver til et passende niveau i forhold til fondens indtægter.

Vil du vide mere om fonde, regnskabskrav mv., så udbyder vi kurset “Fonde og Foreninger” der afholdes 30. september på Trinity, Fredericia, 1. oktober på Comwell Korsør og 2. oktober på Comwell Rebild Bakker. Tilmelding kan ske via info@revisupport.dk. Du kan læse mere om vore kurser på www.revisupport.dk/kurser/.

0