Årsregnskabslovens § 68 stiller et utvetydigt krav om, at årsrapporter for klasse B skal omfatte en note – hvoraf antal beskæftigede medarbejdere fremgår.
Opgørelsen af antal beskæftigede volder sædvanligvis ikke udfordringer, da det er almindelig praksis at betalinger til ATP anvendes som benchmark for antal beskæftigede. Det betyder omvendt, at er der ikke betalt ATP-bidrag – er der ingen beskæftigede. Dette forhold kan synes at stride imod, at der er afholdt lønrelaterede omkostninger – f.eks. pensionsbidrag til ledelsen, uden samtidig betaling af lønrelaterede vederlag. Som reglerne er nu, vil der fortsat i et sådant tilfælde være tale om, at der skal angives “0” beskæftigede i den obligatoriske note.
Der er flere i revisorbranchen der tolker bestemmelsen i § 68 således, at der altid vil være en beskæftiget – nemlig den registrerede direktør. Med udgangspunkt i fortolkningsbidragene til årsregnskabsloven kan en tilknyttet ulønnet direktør ikke anses for beskæftiget, idet lovbemærkningerne bl.a. angiver ATP-metoden som kvalificerende for beregning af antal beskæftigede. REVIsupport er derfor ikke enig i betragtningen af, at antal beskæftigede altid vil være mindst 1 – under forudsætning om, at der er registreret en legal ledelse, der opfylder kravene i Selskabsloven.
Regnskabslinjen “Personaleudgifter” i resultatopgørelsen vil bestå af a) lønninger, b) pensioner og c) udgifter til social sikring. Disse 3 hovedposter er ofte i selvsamme note specificeret, men dette er ikke et krav for klasse B virksomheder, idet kravet først opstår for klasse C jf. Årsregnskabslovens § 98 a.
I de tilfælde, hvor der kun er én beskæftiget medarbejder – oftest ledelsen/kapitalejeren – vil kravet i Årsregnskabslovens § 68 reelt medføre, at der i et fuldt offentligt dokument sker offentliggørelse af en enkeltpersons indkomst. Der henstår en teoretisk usikkerhed knyttet til oplysningen i noten, da denne kan bestå af en reelt ansat beskæftiget medarbejder, imod at ledelsen/kapitalejer f.eks. er ulønnet. I det tilfælde – som regnskabslæseren ud fra informationerne i årsrapporten ikke kan vurderer – er der således ikke tale om offentliggørelse af individuelle personoplysninger; Men omvendt kan dette ikke udledes af informationerne.
Noten efter Årsregnskabslovens § 68 udgør således, når antallet af beskæftigede er 1, et problem i forhold til overholdelse af GDPR-forordningen, idet der i offentlighed videregives informationer af personfølsom karakter, da identifikation af modtageren af vederlagene tilsvarende er offentlige via selskabsregistreringerne i CVR.
Det må således være hensigtsmæssigt, at der ved førstkommende tilpasning i Årsregnskabsloven sker en tilpasning af oplysningsforpligtelsen i lovens § 68 – således at informationerne kun skal gives, når antal beskæftigede er over 1 – og evt. med en skadesklausul svarende til indholdet af den nuværende 98 b, stk. 3.
Anvender man mikroreglerne i lovens §§ 22 a og 22 b, er kravet i lovens § 68 ikke aktuelt – idet oplysning om antal beskæftigede er én af de informationer, der kan udelades for mikrovirksomheder.
[DISPLAY_ULTIMATE_SOCIAL_ICONS]