Selvom danske virksomheder i regnskabsklasse B generelt har et højt compliance-niveau, viser erfaringer fra regnskabskontroller, revisortilsyn og Erhvervsstyrelsens indberetningskontroller, at mange fejl fortsat går igen år efter år. Fejlene opstår ofte i mindre og mellemstore virksomheder, hvor økonomifunktionen er presset, eller hvor regnskabsudarbejdelsen i høj grad er standardiseret uden tilstrækkelig kvalitetssikring.
Særligt inden for noteoplysninger, egenkapital, selskabsforhold og præsentation af regnskabstal ses der fortsat væsentlige fejl og mangler i klasse B-regnskaber.
Fejl i årsrapportens grundlæggende oplysninger
En af de mest almindelige fejltyper vedrører de formelle oplysninger i årsrapporten. Mange virksomheder overser, at årsrapporten juridisk er et selskabsretligt dokument med specifikke lovkrav.
Typiske fejl omfatter:
- manglende eller forkerte ledelsespåtegninger,
- ukorrekt angivelse af ledelsesansvar,
- fejl i datoer for godkendelse,
- manglende oplysninger om anvendt regnskabspraksis,
- og utilstrækkelige oplysninger om virksomhedens hovedaktivitet.
Selv mindre formelle fejl kan føre til påtaler eller krav om genindsendelse fra Erhvervsstyrelsen.
Egenkapital og udbytte giver fortsat problemer
Egenkapitalopgørelsen er fortsat et område med mange fejl i klasse B-regnskaber. Særligt ved ekstraordinært udbytte, mellemregninger med ejere og ulovlige kapitalejerlån opstår der problemer.
De mest typiske fejl er:
- udbytte bogført uden korrekt beslutningsgrundlag,
- manglende præsentation af reservebevægelser,
- forkert klassifikation mellem gæld og egenkapital,
- samt mangelfulde oplysninger om usikkerhed ved fortsat drift.
I mange tilfælde skyldes fejlene, at bogføringen foretages løbende uden tilstrækkelig selskabsretlig vurdering af dispositionerne.
Mangelfulde noteoplysninger
Noteoplysninger er fortsat et af de områder, hvor mange klasse B-regnskaber ikke lever op til kravene i årsregnskabsloven.
Særligt ses fejl ved:
- eventualforpligtelser,
- sikkerhedsstillelser,
- leasingforhold,
- nærtstående parter,
- personaleomkostninger,
- og oplysninger om pantsætninger.
Mange virksomheder anvender standardnoter uden konkret tilpasning til selskabets faktiske forhold. Det øger risikoen for, at væsentlige oplysninger enten mangler eller bliver misvisende.
Fejl i selskabsregistreringer påvirker regnskabet
Der ses også en stigende sammenhæng mellem fejl i selskabsregistreringer og fejl i årsrapporterne.
Eksempler omfatter:
- uoverensstemmelser mellem registreret ledelse og ledelsen i årsrapporten,
- manglende registrering af reelle ejere,
- fejl i selskabets adresseoplysninger,
- og utilstrækkelig dokumentation ved kapitalændringer.
Myndighederne anvender i stigende grad datakryds mellem CVR-oplysninger og årsrapporter, hvilket betyder, at fejl opdages hurtigere end tidligere.
Digital indberetning afslører flere fejl
Med øget brug af digitale kontroller og iXBRL-indberetning bliver tekniske fejl mere synlige.
Typiske digitale fejl omfatter:
- forkerte tagginger,
- inkonsistens mellem noter og hovedtal,
- summeringsfejl,
- og forkert anvendelse af regnskabsklasse.
Automatiske valideringer betyder, at virksomheder i stigende grad møder tekniske afvisninger ved indsendelse af årsrapporter.
Gode råd til revisorer og bogholdere
- Gennemfør en systematisk “før-indsendelse-kontrol”
Mange fejl kan opdages med en simpel kvalitetskontrol før indsendelse.
Kontrollen bør blandt andet omfatte:
- stemmer egenkapitalbevægelser?
- er ledelsesoplysninger identiske med CVR?
- matcher noter og hovedtal?
- er alle lovpligtige noter medtaget?
- er udbytte korrekt godkendt og dokumenteret?
En standardiseret review-checkliste kan reducere fejl væsentligt.
- Opdater standardmodeller og noteopsætninger løbende
Mange fejl skyldes genbrug af gamle regnskabsskabeloner. Revisorer og bogholdere bør løbende opdatere:
- standardnoter,
- regnskabstekster,
- erklæringsskabeloner,
- og digitale opmapninger til iXBRL.
Automatisering er effektivt — men kun hvis skabelonerne er vedligeholdt korrekt.
- Dokumentér selskabsretlige beslutninger bedre
Særligt ved:
- udbytte,
- ejertransaktioner,
- lån til kapitalejere,
- og kapitalændringer
bør der altid foreligge:
- generalforsamlingsreferater,
- ledelsesbeslutninger,
- og tilhørende beregninger.
Manglende dokumentation er et af de forhold, som ofte udløser kritik ved kontrol.
- Tænk bogføring og selskabsret sammen
En klassisk fejl er, at bogføringen behandles isoleret fra selskabsretten. Men mange regnskabsposter har direkte juridiske konsekvenser.
Bogholdere og økonomifunktioner bør derfor have fokus på:
- regler om ulovlige lån,
- kapitalberedskab,
- fortsat drift,
- ejerforhold,
- og ledelsesansvar.
Tidlig dialog mellem bogholder, revisor og ledelse kan ofte forhindre større fejl senere i processen.
- Brug datakontroller aktivt internt
Myndighederne arbejder i stigende grad databaseret — og det bør virksomheder også gøre.
Automatiske kontroller af:
- moms,
- løn,
- balancesammenhænge,
- CVR-data,
- og regnskabstal
kan identificere fejl langt tidligere end den traditionelle årsafslutning.
- Prioritér efteruddannelse i årsregnskabsloven
Reglerne for klasse B-regnskaber udvikler sig løbende, og mange fejl skyldes simpelthen manglende opdatering af viden.
Løbende efteruddannelse inden for:
- årsregnskabsloven,
- selskabsloven,
- erklæringsbekendtgørelsen,
- og digital regnskabsindberetning
bliver stadig vigtigere for både bogholdere og revisorer.
Konklusion
Typiske fejl i klasse B-regnskaber handler sjældent om avanceret regnskabsteknik. De opstår oftere som følge af mangelfulde processer, utilstrækkelig dokumentation og manglende kvalitetssikring.
Samtidig betyder digitalisering og øget myndighedskontrol, at fejl opdages hurtigere og får større konsekvenser end tidligere.
For revisorer og bogholdere bliver den vigtigste opgave derfor ikke kun at producere årsrapporter — men at sikre valide data, robuste processer og korrekt selskabsretlig håndtering gennem hele regnskabsåret.
Revisupport afholder webinar den 3. september 2026 kl. 14-16 om årsregnskabsloven, nyheder og udfordringer.