Ekstern kvalitetskontrol er blevet et af de mest centrale kontrolområder for godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Kontrollen handler ikke længere alene om formel compliance, men i stigende grad om dokumenteret kvalitet, risikostyring, faglige vurderinger og virksomhedens samlede kvalitetsstyringssystem.
For mange revisionsvirksomheder er selve kvalitetskontrollen både ressourcekrævende og forbundet med betydelig regulatorisk risiko. Erfaringer fra de seneste års kvalitetskontroller viser samtidig, at de fleste kritikpunkter ofte kan spores tilbage til manglende dokumentation, utilstrækkelig kvalitetsstyring eller svag opfølgning på interne processer.
Derfor er grundig forberedelse før, under og efter kontrollen afgørende.
Kvalitetskontrollen er blevet mere risikobaseret
De eksterne kvalitetskontroller fokuserer i stigende grad på:
- virksomhedens kvalitetsstyringssystem,
- risikovurderinger,
- erklæringsopgaver med høj risiko,
- dokumentation af revisors faglige vurderinger,
- uafhængighed,
- hvidvaskprocedurer,
- og ledelsens overvågning af kvalitet.
Kontrollen omfatter typisk både gennemgang af konkrete sager og vurdering af virksomhedens overordnede kvalitetsstyring.
Særligt erklæringsopgaver med:
- going concern-usikkerhed,
- skønsmæssige poster,
- koncernforhold,
- komplekse værdiansættelser,
- eller høj iboende risiko
vil ofte få øget opmærksomhed under kontrollen.
Før kvalitetskontrollen: Den vigtigste fase
Gennemfør intern “pre-review” af sager
En af de mest effektive forberedelser er at gennemføre en intern kvalitetsgennemgang af udvalgte sager inden kontrollen.
Her bør revisionsvirksomheden især fokusere på:
- dokumentation af risikovurdering,
- revisionsstrategi,
- væsentlighed,
- going concern-vurderinger,
- ledelsesforespørgsler,
- revisionsbeviser,
- afsluttende konklusioner,
- og dokumentation for partner review.
Mange fejl opdages først, når sagen læses samlet med “kontroløjne”.
Kontroller at kvalitetsstyringssystemet er opdateret
Kvalitetsstyringssystemet skal ikke blot eksistere — det skal være implementeret og anvendt i praksis.
Virksomheden bør sikre:
- opdaterede politikker og procedurer,
- dokumentation for overvågning,
- registrering af uafhængighed,
- håndtering af interessekonflikter,
- og dokumentation for efteruddannelse.
Særligt ISQM-baserede kvalitetsstyringskrav kræver løbende opdatering og dokumenteret risikovurdering.
Fokusér på dokumentation af faglige vurderinger
Et af de mest almindelige kritikpunkter ved kvalitetskontroller er utilstrækkelig dokumentation af revisors vurderinger.
Det gælder eksempelvis:
- vurdering af regnskabsmæssige skøn,
- væsentlige usikkerheder,
- going concern,
- besvigelsesrisici,
- og valg af revisionshandlinger.
Selv korrekte konklusioner kan føre til kritik, hvis arbejdspapirerne ikke dokumenterer revisors overvejelser tilstrækkeligt.
Gennemgå erklæringer og påtegninger kritisk
Mange kvalitetskontroller identificerer fejl i:
- erklæringsformuleringer,
- henvisninger til lovgivning,
- supplerende oplysninger,
- og konklusionsafsnit.
Standardtekster bør derfor kvalitetssikres nøje — særligt ved tilpassede erklæringer eller særlige forhold i kunden.
Under kvalitetskontrollen: Professionalisme og transparens
Hav en klar intern koordinator
Det er vigtigt at udpege én ansvarlig kontaktperson under kontrollen.
Koordinatoren bør:
- sikre struktur i materialeleverancer,
- koordinere spørgsmål,
- holde styr på deadlines,
- og sikre ensartet kommunikation med kontrollanten.
Manglende koordinering kan hurtigt skabe unødigt pres og usikkerhed.
Vær åben og professionel i dialogen
Kontrollanter vurderer ikke kun dokumentation, men også virksomhedens tilgang til kvalitet og compliance.
Det er derfor vigtigt:
- at være samarbejdsvillig,
- at besvare spørgsmål præcist,
- og at undgå defensive eller uklare forklaringer.
Hvis der identificeres fejl eller mangler, er det ofte bedre at anerkende forholdet og beskrive forbedringstiltag fremfor at bortforklare problemet.
Dokumentér supplerende forklaringer skriftligt
Mundtlige forklaringer under kontrollen bør i relevante tilfælde understøttes skriftligt.
Det gælder særligt ved:
- komplekse vurderinger,
- manglende dokumentation,
- eller særlige revisionsmæssige dispositioner.
Efterrationalisering uden skriftligt grundlag har begrænset værdi i en kvalitetskontrol.
Sørg for ensartet kvalitet på tværs af sager
Kontrollanter ser ofte efter mønstre.
Hvis:
- dokumentationsniveau,
- risikovurderinger,
- eller konklusioner
varierer markant mellem sager, kan det indikere svagheder i virksomhedens kvalitetsstyring.
Efter kvalitetskontrollen: Opfølgning er afgørende
Analyser kritikpunkter grundigt
Virksomheder begår ofte den fejl kun at fokusere på selve afgørelsen.
Den største læring ligger ofte i:
- årsagen til fejlene,
- processvagheder,
- kompetencebehov,
- og kvalitetskultur.
Kritikpunkter bør analyseres systematisk og omsættes til konkrete forbedringstiltag.
Udarbejd handlingsplaner hurtigt
Hvis kontrollen medfører påbud eller anbefalinger, bør virksomheden udarbejde:
- klare ansvarspersoner,
- tidsplaner,
- opfølgningskontroller,
- og dokumentation for implementering.
Mangelfuld opfølgning kan få betydning ved fremtidige kontroller.
Brug kontrollen som læringsværktøj
De mest robuste revisionsvirksomheder bruger kvalitetskontrollen aktivt til at styrke:
- interne processer,
- uddannelse,
- kvalitetskultur,
- og risikostyring.
Kvalitetskontrol bør derfor ikke alene betragtes som myndighedskontrol — men som en mulighed for faglig forbedring.
Opdater interne skabeloner og metodik
Mange fejl skyldes:
- gamle standardskabeloner,
- utilstrækkelige checklister,
- eller manglende tilpasning til nye standarder.
Derfor bør virksomheden efter kontrollen gennemgå:
- arbejdspapirer,
- erklæringsmodeller,
- review-processer,
- og digitale kvalitetsværktøjer.
Typiske fokusområder ved kvalitetskontrol i 2026
Følgende områder forventes fortsat at have høj opmærksomhed:
- ISQM-implementering,
- going concern-vurderinger,
- hvidvaskcompliance,
- erklæringsopgaver med sikkerhed,
- koncernrevision,
- revisionsbeviser,
- dokumentation af skøn,
- ESG-relaterede oplysninger,
- og partner review.
Samtidig betyder digitalisering og databaseret kontrol, at inkonsistens mellem arbejdspapirer, erklæringer og regnskabsdata bliver lettere at identificere.
Konklusion
God forberedelse til ekstern kvalitetskontrol handler ikke blot om at “rydde op” før besøget. Det handler om at have:
- robuste processer,
- dokumenterede vurderinger,
- ensartet kvalitetsstyring,
- og en stærk kvalitetskultur gennem hele året.
Revisionsvirksomheder, der arbejder systematisk med kvalitet, risikostyring og løbende intern overvågning, står væsentligt stærkere — både ved selve kontrollen og i den stigende regulatoriske virkelighed, som præger revisionsbranchen i disse år.