REVIsupport har erfaret, at der ved flere lejligheder er draget tvivl om, hvor vidt der er krav om at beregne et væsentlighedsniveau når der udføres assistance efter ISRS 4410. Tvivlen er bl.a. afledt af et svar fra FSR’s hotline samt det forhold, at revisor reelt skal forholde sig kritisk til opstillingen og reagere på observationer omkring fejlinformationer – hvor revisor da skal få ledelsen til at ændre på de forhold der påvirkes af de observerede fejl. Det er i disse tilfælde, at flere har en opfattelse af, at det er implicit nødvendigt at beregne og dokumentere et væsentlighedsniveau for at kunne observere for fejl.
Det er REVIsupports opfattelse, at opgaven ikke er at finde fejl – da der ikke ved ISRS 4410 afgives konklusion, bl.a. om fejl. Udgangspunktet er derfor også, at der ikke skal ske beregning af væsentlighedsniveau – da reaktionen på fejl ved assistance sker på grundlag af “tilfældig” observation og indledende kundekendskab, som også er krævet ved ISRS 4410.
Af ISA 320 fremgår positivt, at revisor skal beregne et væsentlighedsniveau ud fra en professionel vurdering og en konkret risikovurdering af kunde og erklæringsemne. Standarden gælder ved revision, men der er i ISRE 2400 (review) tilsvarende krav, altså gælder væsentlighedskriteriet også for udvidet gennemgang.
Ved assistance – efter ISRS 4410 – er der primært fokus på fuldstændighed og nøjagtigheder (jf. ISRS 4410 pkt. 32), hvilket betyder at revisor skal foretage vurdering af materialet på grundlag af åbenbare observationer – herunder om naturlige indre sammenhænge. Indre sammenhænge omfatter eksempelvis, at der er afskrivninger i resultatopgørelsen når der er im- og/eller materielle anlægsaktiver, at der er renteudgifter, når der er rentebærende gæld som prioritetsgæld, bankgæld, gældsbreve osv. Disse observationskriterier kan efter REVIsupports opfattelse ikke sidestilles med krav om beregning og dokumentation af et væsentlighedsniveau.
[DISPLAY_ULTIMATE_SOCIAL_ICONS]