Erhvervsstyrelsens årsberetning for 2025 sender også et klart signal til revisorer, bogholdere og økonomifunktioner: myndighedernes forventninger til kvalitet, dokumentation og datakonsistens er stigende. I praksis betyder det, at både rådgivere og interne økonomifunktioner bør arbejde mere proaktivt med compliance og kvalitetsstyring.
- Prioritér dokumentation – også ved mindre dispositioner
Mange kontrolsager opstår ikke nødvendigvis på grund af bevidst fejlrapportering, men fordi dokumentationen er utilstrækkelig eller inkonsistent. Derfor bør alle væsentlige regnskabsmæssige vurderinger kunne dokumenteres klart:
- afstemninger,
- ledelsesvurderinger,
- værdiansættelser,
- udbyttebeslutninger,
- ejerforhold,
- og transaktioner med nærtstående parter.
Særligt små og mellemstore virksomheder undervurderer ofte betydningen af fyldestgørende arbejdspapirer og interne kontroller.
- Gennemfør kvalitetskontrol før indsendelse af årsrapporter
Da Erhvervsstyrelsen i stigende grad anvender automatiske datakontroller, bør regnskaber gennemgås med fokus på tekniske og logiske sammenhænge før indsendelse.
Det gælder blandt andet:
- sammenhæng mellem noter og hovedtal,
- korrekt klassifikation af egenkapital,
- kontrol af XBRL-tags,
- overensstemmelse mellem ledelsesberetning og regnskabstal,
- samt korrekt anvendelse af regnskabsklasse og undtagelsesregler.
En intern “pre-submission review” kan reducere risikoen for fejl, genindsendelser og myndighedshenvendelser betydeligt.
- Vær særligt opmærksom på selskabsregistreringer
Bogholdere og revisorer spiller ofte en central rolle ved ændringer i selskaber. Derfor bør man sikre:
- korrekt registrering af reelle ejere,
- dokumentation for ledelsesændringer,
- validering af identitetsoplysninger,
- og kontrol af fuldmagter og ejerstrukturer.
Fejl eller mangelfulde registreringer kan i dag udløse øget kontrol, særligt hvis selskabet samtidig har usædvanlige transaktionsmønstre eller hyppige ændringer.
- Styrk arbejdet med hvidvask og kundekendskab
Årsberetningen understøtter, at myndighederne fortsat har stort fokus på hvidvaskområdet. Mange virksomheder har fortsat utilstrækkelige procedurer for:
- risikovurdering,
- legitimation,
- overvågning af usædvanlige dispositioner,
- og løbende opdatering af kundedata.
Revisorer og bogholdere bør derfor sikre, at compliance ikke bliver en “hyldevare”, men en aktiv og løbende proces.
- Investér i digitale arbejdsgange og datakvalitet
Den øgede digitalisering af myndighedskontrol betyder, at fejl i data hurtigere identificeres på tværs af registre og indberetninger.
Virksomheder og rådgivere bør derfor prioritere:
- automatiske afstemninger,
- integrationskontrol mellem økonomisystemer,
- valide stamdata,
- digitale godkendelsesflows,
- og løbende monitorering af datakvalitet.
Fremtidens compliance bliver i høj grad databaseret — og virksomheder med stærke digitale processer vil stå markant stærkere ved kontrol og tilsyn.
- Tænk compliance som en del af forretningen – ikke kun som myndighedskrav
En væsentlig pointe i udviklingen er, at god regnskabs- og revisionspraksis ikke længere kun handler om at “overholde reglerne”. Korrekte data, robuste processer og høj gennemsigtighed bliver i stigende grad en konkurrenceparameter overfor:
- banker,
- investorer,
- kunder,
- samarbejdspartnere,
- og myndigheder.
For både revisorer og bogholdere bliver rollen derfor mere strategisk: ikke blot som kontrollører, men som rådgivere omkring risikostyring, governance og troværdighed.