Aktionærlån (kapitalejerlån)

Aktionærlån omfatter udlån til nærtstående personer, her klassificeret som kapitalejere og nærtstående personer til denne – f.eks. ægtefælle, samlever, børn og forældre. Søskende er derimod ikke omfattet af personkredsen.

Kredsen omfatter også virksomheder som ikke er tilknyttede virksomheder, som kontrolleres af kapitalejeren (den reelle ejer). Det betyder, at et driftsselskabs udlån til et holdingselskab – der ejer 50% eller derunder, af driftsselskabet, også klassificeres som ulovligt udlån omfattet af begrænsningerne i selskabslovens § 210. Dette gælder dog ikke, hvor mellemværende er en del af sædvanlig samhandel på markedsvilkår.

Udlån til kapitalejere (fysiske personer) og ledelse skal i årsrapporten præsenteres i en separat regnskabslinje i balancen under omsætningsaktiver (tilgodehavender). Omfatter udlån til ledelsen, er der tillige notekrav efter årsregnskabslovens § 73. Både præsentations- og notekravet gælder, uanset om udlån er omfattet af muligheden for lovlige udlån.

Uagtet at udlån til fysiske kapitalejere (personer) er foretaget indenfor selskabslovens rammer om lovlige udlån (indeholdes indenfor frie reserver), skal sådanne lån – sammen med ulovlige lån – skattemæssigt berigtiges efter ligningslovens § 16 E. Det betyder, at lånebeløbet anses for bruttoløn (alternativt bruttoudbytte), som skal indberettes til SKAT og kapitalejer skal inden virksomhedens selvangivelsesfrist indbetale skattebeløbet til virksomheden, som herefter skal indbetale skattebeløbet til SKAT. Udlån kan kun konverteres til udbytte (og dermed lavere skat), når lånmodtageren også er legale ejer. Ejer lånmodtageren således andele i driftsvirksomhed igennem holdingvirksomhed – er lånmodtageren ikke legal ejer og er dermed ikke udbytteberettiget, hvorfor lån da skal konverteres til løn.

Når udlån er berigtiget skattemæssigt ved løn eller udbytte, skal lån udlignes selskabsretligt – hvilket kan ske ved udlodning af fordringen på kapitalejer til kapitalejer. Der opstår herved et krav om omvendt vurderingsberetning efter ISAE3000, da der udloddes værdier fremfor kontanter. Denne udlodning er ikke skattepligtig (udbytteskat), da udbytteskatten er berigtiget tidligere jf. den skatteretlige berigtigelse efter ligningslovens § 16 E. Den selskabsretlige berigtigelse igennem udlodning er kun mulig, hvis der er frie reserver til udlodningen. Er der ikke frie reserver skal udlånet betragtes som udbetalt nettoløn, hvorfor hele udlån + skat konverteres til løn i virksomheden, der herefter medregnes i resultatopgørelsen og samtidig skal indberettes til SKAT med indeholdelse af A-skatter. Herved opstår dobbeltbeskatning, idet nettoudlån tidligere er berigtiget skatteretligt efter ligningslovens § 16 E.

Afslutningsvis skal du være opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen jf. deres fortolkning fra 4. november 2019 anser ulovlige udlån som omfattet af hvidvaskdefinitionen. Det betyder – at udlån, uanset berigtigelsesformen, skal medføre en underretning til SØIK via www.hvidvask.dk.

Vil du vide mere om reglerne om kapitalejerlån (aktionærlån) eller har du en aktuel case, som du ønsker vurderet – så kontakt Revisupport på info@revisupport.dk eller via formularen på vores hjemmeside.

0