Udlån til kapitalejere er som udgangspunkt ikke tilladt, dog er der i selskabsloven givet mulighed for at yde lån indenfor frie midler til kapitalejere jf. lovens § 210. Udover at udlån skal kunne indeholdes i frie reserver på udlånstidspunktet, er der yderligere krav om at udlån skal godkendes af generalforsamlingen og der skal afgives redegørelse for efter lovens § 207, som skal offentliggøres via CVR/Virk.
Lovlige udlån til kapitalejere kræver, at der samtidig sker binding af udlån via egenkapitalen jf. årsregnskabslovens § 35 a. Bindingen sker ved, at der på reserve bindes et beløb svarende til det besluttede udlån og bindingen modposteres på frie reserver. Bindingen får således den effekt, at der ikke kan ske udlodning af udbytte på den andel af frie reserver der er bundet i udlån til kapitalejere. Reserven kan løbende reguleres for kapitalejers nedbringelse af udlån.
Skatteloven hjemler dog ikke udlån til kapitalejere, idet sådanne udlån skal beskattes efter Ligningslovens § 16 E, hvilket medføre at der skatteteknisk sker indfrielse af udlån enten igennem lønberigtigelse eller udbytteberigtigelse.
Ikke lovlige udlån til kapitalejere medføre, at revisor ved afgivelse af erklæring om udvidet gennemgang eller revision skal angive ledelsesansvar vedrørende ulovligt udlån jf. Erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.
For kapitalejerlån der indfries inden revisors erklæringsafgivelse, gælder – jf. nyeste vejledning – at fremhævelse om ledelsesansvar alene gives for det regnskabsår hvor lånet ikke er indfriet, således at der ikke skal ske fremhævelse i indfrielsesåret – forudsat indfrielsen finder sted inden revisors erklæringsafgivelse. I sådanne tilfælde, bør revisor i fremhævelsen positivt anføre, at kapitalejerlån er indfriet efterfølgende.
I Erhvervsstyrelsens nyeste vejledning om erklæringsbekendtgørelsen – fra juni 2022 – fremgår af afsnit 5.7.2 at styrelsen som udgangspunkt anser kapitalejerlån under kr. 20.000 for uvæsentlige og sådanne ikke medføre krav om fremhævelse af ledelsesansvar. Saldoen skal anses for en maksimal saldo over hele kontrolperioden og kræver samtidig revisors vurdering af den konkrete situation, der har medført udlån til kapitalejer.
Kapitalejerlån skal uanset Erhvervsstyrelsens tolkning om væsentlighed underrettes til NSK.
Afgiver revisor erklæring om review eller assistance, må revisor ikke angive fremhævelse om kapitalejerlån.
Ved reviewerklæring kan revisor anføre forbehold, hvis kapitalejerlån ikke er korrekt præsenteret i balancen og/eller der ikke i årsrapporten er angivet note jf. årsregnskabslovens § 73. Observerer revisor ved assistance denne mangel, skal revisor afstå fra afgivelse af assistanceerklæring. Revisor bør herefter ændre erklæringsformen til mindst review, således at forbehold for de manglende oplysninger kan angives.